lørdag den 22. december 2012

Søvnløs

Solhverv og vintermørke,
på grænsen til fimbul,
møder jeg din dovne krop
søvnløs i december.

På jagt efter hullet
i din mave, 
ses vi måske i Kragens vom
søvnløs i Januar.

onsdag den 19. december 2012

For åbne mikrofoner

Intet varer evigt nu om stunder
ingenting er kommet for at bli'
det er trange kår for løgne
der ikke har nogen sandhed at gå op i
.
Må Herrens åsyn altid hvile på dig
må ånderne belønne al dit slid
må dine bønner blive hørt
& må lykken stå dig bi til evig tid
.
Livet er et lykketræf
& et fund af dimensioner
pak det ud & ta' det på
for åbne mikrofoner
.
Før det faldt dig ind var fuglen fløjet
inden du sprang ud var vandet væk
& da først du kom i kog
var alle dine drømme sprunget læk
.
Der er mange hjul at lappe henad vejen
men ingen hjælp at hente anymore
mit lykkehjul står piftet
& kommer ikke ud at køre mer' i år

C.V. Jørgensen

tirsdag den 18. december 2012

Kontraster i sne


Tynde stammer i sne, sløret med bevægelse øverst og zoomet nederst.
Nikon D3
Nikon 80-200mm. 
f/9, 1/10 sek.

torsdag den 13. december 2012

Havens fugle

Mens frosten tegner sine blomster,
kommer du med tanke 
på sommeren søger du igen
solens opmagasinerede stråler.
glad finder du brættet
men smider skallen væk.

onsdag den 12. december 2012

Fed Sol

Sjældent har solen føltes så mæt.
På jorden har den intet mere at hente.
Så meget mere
blænder dens efterskær.

Skyggerne Strækker sig i det uendelige
men bliver aldrig til nat.
Dagen varer evigt
ligesom det år, der lige er gået.

Henrik Nordbrandt

tirsdag den 11. december 2012

Limfjord

Mens vinteren skygger
for den blå fjord, 
tænder du den smukke
ild i mit bryst.

Mine svage ord
fortrænger mine læber
i mit sidste råb
mens du forsvinder under isen.

torsdag den 6. december 2012

Den blå svanedans

Mens i danser på min sø
som fuglens vinger sløres
mine øjne,
for søens vand er væk
dækket af asken fra
jeres brugte pengesedler. 

tirsdag den 4. december 2012

Først i December

Dagene bliver endnu kortere
og livet bliver lidt længere
og døden er der endnu.

Og intet føles tryggere
end skrevet med solens 
lave gule tush.

Måske dog Henrik Nordbrandt 
kunne have gjort det bedre.

mandag den 3. december 2012

Palette

Orange
mit syn er skarpt
lys og lilla
uden puls
syrenblåt
boblende glæde
sort.