lørdag den 6. august 2016

Retrospektiv

I gyden mellem husene
så jeg dig vinke farvel
med kufferten trillende
ved din side.
Det var sidste gang 
jeg så dig og jeg ville
have givet dig blomsten,
Den blomst 
der skulle have fulgt dig
ud i verden og passet på dig 
i mit fravær.
Men nu står du pludselig der
og vinker til mig 
mens jeg sidder her midt i bussen.
Jeg må have sovet et øjeblik.

tirsdag den 5. juli 2016

Pica city

Når natten falder på
forlader jeg mit hjem
for på usynlige vinger
at holde banditter 
ude af min by.

Når lyset falder på 
himmelen med min silhuet
fra den store kanon, 
så er tiden kommet
til at sikre min by. 

Når lyden falder på
og jeg løfter mit blik
hørers latteren
under byens tage 
er han mon på spil igen?

Pica city!

søndag den 19. juni 2016

Dagen derpå.

Med et hoved summende af liv
efter en sommer omkring bålet
fokuseres min søvnige pupiller
på det alt for skarpe lys
fra middagssolens 
bagende stråler.
kunne jeg bare fokusere på 
noget mørkere.
Men lige nu er livet 
let og lyst
og gør ondt i mine 
øjenhuler.

onsdag den 15. juni 2016

Moder jord

Tillidsfuldt ligger jeg i mit 
tusindårige leje
vågende over jeres næste træk.
Mens solen farver mine
former - aftrykt efter vinden, vandet
og tiden
varmer jeg mig ved tanken om 
at du trykt dier ved mit bryst
ganske uvidende om at
det snart er tomt.

lørdag den 30. januar 2016

Kyst drømme


Undertiden sidder jeg i klitterne
mens mine øjne glider
under himlens magt
og tankerne drives af intet.
Undertiden er jeg 
helt glad i hjertekulen
når jeg komme hjem.
Dog forvitres min glæde
til irgrøn fortvivlelse,
når mediet støder til min 
svage erindring om verden.
 
Terror, flygtninge, bomber 
og tegninger!
Jeg længes igen mod kysten
mens jeg tænker om det 
egentlig er terror 
at bebygge denne 
upolitiske allemands eje,
som min kystdrøms lys
dagligt tændes af!
 
 

tirsdag den 12. januar 2016

Døden






Jeg har flere gange tænkt over døden
særligt når jeg skal et eller andet
og det oven i købet er forår
og jeg standser op foran et æbletræ
der ligefrem skummer af blomster
som en meget langsom bølge
så kan jeg blive stående lidt
og godte mig over 
at jeg kom forbi
og så tænker jeg på de døde
alt det de går glip af
og lidt længere henne kan der være
noget jord der er vendt
så gamle kartoffelrødder
stikker op i solen
og jeg tænker
måske kommer din time før du aner
om et øjeblik
ti meter fremme
midt i fodgængerfeltet
det sku ikke undre mig
så går jeg naturligvis ned ad en sidegade
på den måde holder jeg mig gerne i live
og kommer vidt omkring
selv om det går ud over aftalen
alligevel føler jeg mig aldrig helt sikker
jeg vil nok blive ved med at tænke på døden
med en vis usikkerhedsfornemmelse 
så længe jeg lever.

- Benny Andersen

fredag den 13. november 2015

I det svage lys.

Uret ringer på et uvant tidspunkt. Udenfor er det MEGET mørkt og de første sekunder efter uret har ringet, er en kamp. En kamp for at få liv i kroppen og de drilske øjenlåg til at fungere.
Jeg skal op, jeg bliver hentet! Kan jeg nå at lave kaffe? Hvor har jeg nu stillet min kikkert? Fik jeg nu ladet batteriet op til kameraet? Har jeg sovet over mig? Har jeg i det hele taget sovet!

Ja spørgsmål er der nok af, når man aftenen før har fået en sms "Bartamsklire på Værnet, jeg kører kl. 4 i nat. Vil I med?"

For første gang i næsten 100 år, er denne Amerikanske vadefugl fra prærien, set i Danmark.

For første gang i næsten 10 år, tager jeg på en længere hittur efter en fugl.

Jeg beslutter mig for at lave en lille foto historie om min dag; mandag den 9. november 2015.