lørdag den 16. maj 2020

Tilbage til fremtiden


Forlod de mig mon
svævende i strømmen af situationen
hvor der nu igen syntes, at være flere biler på vejene
flere mennesker i gaderne, hvor jeg ikke før har været
og dog forekommer det mig at jeg har været der.
Duften fra bageriet, og kaffen forekommer mig bekendt
og summen i håndfladen
hver gang det trådløse net suger fra kortet.

Det forekommer mig bekendt
som en drøm fra min barndom
jeg ikke kan huske
en følelse af brændende balder
efter hånden har forladt dem
med ben der forsvinder ned i gadens grå fliser
som om de sover
klokkerne fra dørene der åbner
og duften der siver ud, brændende
som jeg næsten kan huske det.

Jeg er i tvivl om savnet
mangler jeg dette eller er tiden gået for hurtigt?
Jeg havde lige fundet mig til rette
uden at føle det rette
som en hver jo ved hvad er
i bagklogskabens blinkende lys
måske set fra diskotekets baglokaler
umiskendeligt
grådigt dunkende musik lavet på computer.

Jeg savner tiden som jeg ikke tror jeg har
tiden som de er ved at tage fra mig igen
jeg nåede det ikke
jeg skulle have været dygtig til noget,
jeg skulle have øvet mig
i andet end at ligge på sofaen
det er jeg dygtig til
jeg kunne have lært at kende forskel på rødvinen
på god og på dårlig
kaste vinen rundt i glasset
kende duften og gardinerne, ikke mindst gardinerne
smagen fra de røgfyldte lokaler, hvor gardinerne
dufter surt og lidt af peber.

Det er lige gået op for mig at tiden
kan være ved at være slut
for næsen af mig
mens jeg suger oplevelsen af delfinen i Aalborg
helt ned i de lunger der er så belastede
de lunger som det hele handler om
de lunger som Mette syntes vi skal passe på
så vi skal blive hjemme.
Men det er mine lunger og tiden er knap.

lørdag den 9. maj 2020

Mit navn er Günther


Jeg holder sådan set
af hverdagen
af morgenen med kaffekoppen
i den bedste stol
eller dybest i haven, hvis vejret tillader
Men naturligvis først
efter jeg har hilst på katten
givet den mad

Så holder jeg af hverdagen
og måske også lidt af Dan Turell
og Jørgen Leth
Men rytmen i min hverdag
den banker i en melankolsk
trompet og en mystisk insisterende guitar

Pludselig er intet mer mig helligt
og jeg får lyst
til at hilse på min nabo
evt. med en smøg
og bagest i haven flyver hættemåger
med deres portvinstud
over min svage vokabilistiske verden
hvad mere er der næsten at sige?
har han ikke sagt det hele
har han ikke sat ord på hele mit liv

Jeg har fulgt ham i tykt og i tyndt fra
Sjælland
til London og Paris
og glædet mig over melankolske
let skjulte spydigheder
og indbyggede modsætninger
Asocialt, som disse dage
gir teksten pludselig mening
Først nu forstår jeg sammenholdet
fra min egen bænk i haven

Et piftet lykkehjul ligger latent
i min sjæl og dog så fuld af forundring
glædes jeg over humoren
hver gang jeg kører gennem
Bjerringbro.

Tak Carsten
og tillykke!
I dag bliver du halvfjerds
og mit univers har du rykket
på kryds og på tværs
fra Hovedgaden 84 E
til den trettende dag.

fredag den 8. maj 2020

Før var vi hjemme


Fra cafeen derude skriver min kone
hjem til mig
i min karantæne.
Vi har delt det lidt i mellem os
ufortrødent uanfæktet gør vi som myndighederne siger
hun har lige drukket det sidste af sin Latte
og skriver at hun lige tar
en Muscow Mule med en veninde
inden hun tar bilen hjem
inden hun tar bilen hjem
Jeg tænker en Muscow Mule
hvilken veninde, mon drikker det?
Vi har delt det lidt imellem os
Regeringens anbefalinger, altså.

Hun skriver til mig
i min karantæne,
fra cafeen,
at nu hvor hun er begyndt
at komme mere ud,
så skal jeg huske at være ekstra
opmærksom på vores sorte
Ibenholt dørhåndtag
Jeg må hellere rengøre dem en ekstra gang
en gang til, lidt mere ekstra
hun drikker sgu vodka
tænker jeg, mens jeg finder vores
änglemark rengørings middel frem.

Vi følger dem
retningslinjerne
Vi skal holde den afstand
og jeg har lyst til at give min søn et knus
men hun siger jeg er
i risiko gruppen
jeg risikerer at blive indlagt
ligge samfundet til last
jeg må hellere blive hjemme
Vi skal holde afstanden,
gøre rent og spritte hænder.
Mens vi med den hvide vaskede hånd
bruger løs af vores surt optjente midler.

Vi skal bruge penge!

Tilbage til samfundet
brug nu de penge
sprit dine hænder
hold din afstand
lig ikke nogen til last
det var så dejligt
i to måneder
uden at bruge en klink
jeg savner det egentlig
ikke.



onsdag den 29. april 2020

Tanker om et bur


Jeg tænker lidt på grisen
mens jeg står under bruseren
og ser på de grønne håndklæder
der hænger til tørre.

Det er ikke den vilde gris
ikke svinet, jeg tænker på
den har vi jo styr på med hegn
Det er heller ikke de frie grise 
dem der løber på marken
jeg tænker på.

Det er dem vi køber billigt i brugsen
dem vi får vores elskede bacon fra
dem der ligger ryg til steg og
lever til postej
mens de med sele om halsen
prøver at vende sig 
for at se efter de små grise
måske et stejf af glæde.

Så tænker jeg lidt på hønsene
mens vandet drypper fra min næse
og jeg overvejer om jeg 
skal tisse lidt i badet.

Det er ikke den vilde høne 
i de vidtstrakte skove på Borneo
 jeg tænker på 
Det er heller ikke de glade høns 
som skraber i jorden
og bader i støv

Det er dem vi hiver op af køleboksen
unge og fede med fedt på leveren
og billige for forbrugeren
det er dem, der fodres under 
en evig sitrende elektrisk pære
uden fjer og uden jord
Det er dem der skubber 
til en anden, når de prøver at vende sig.

Så tænker jeg lidt på fiskene 
og glemmer at jeg står
under bruseren og sluger lidt vand
det smager af sæbe.

Det er ikke de fisk som svømmer 
frit i havet jeg tænker på
Det er heller ikke floder og søers
vilde fisk fanget af ørnens kløer
jeg tænker på.

Det er de dybtrøde stykker 
af fint skåret laks
hevet op af utallige dambrug 
fyldt til randen med mad og medicin
en umotioneret laks, med farvet kød.

Så tænker jeg på mig selv
i disse tider
isoleret
i bur
og dog i bad
med muligheden for selv at bestemme
hvornår jeg skal have mad
Jeg tænker 
jeg tar en øl i stuen 
efter badet
måske til aften jeg vil gå oven på
se en film eller gå en tur
jeg skal jo nå dagens skridt.

onsdag den 15. april 2020

Jeg gik ud

Jeg gik en tur i dag
i mine egne tanker
forbi hjemmet med de gamle
og rækkehusene.
Pludselig stod en bekendt 
han talte til mig
først blev jeg lidt forvirret,
senere glad, 
vi havde jo hækken imellem os.

Vi talte om vejret
om at det blæste og var koldt
hvis man skulle have kaffe i haven
måtte man finde et hjørne med læ
det var svært i vores have sagde jeg
og så grinte vi
men vi havde jo også hækken imellem os.

bagefter talte vi om situationen
om at vi da var heldige
at vi kunne komme ud i haven
for tænk på de stakler på Nørrebro
de sidder jo kun i en lille lejlighed.
Det kunne vi ikke gøre
vi var glade for at bo her
hvor vi havde vores have
og så havde vi hækken imellem os.

vi førte nærmest en samtale, 
lidt lige som i gamle dage
men jeg kunne ikke rigtigt huske
om man talte om andet end vejret
jeg prøvede med at vi skulle huske 
at spritte hænder.
og så der ingen blade var på hækken.

Han sagde at han var lidt bekymret 
bekymret for hans naboer
de var over firs 
og manden havde KOL
nå ja, han nærmede sig jo også selv sagde han, 
han grinede
men han kørte jo varer for apoteket
og konen for brugsen
så det kunne jo ikke nytte noget
han grinede igen
jeg grinede vist også lidt
Jeg tror ikke hækken var af bøg.

Da jeg gik videre
tænkte jeg på kaffe i haven.

lørdag den 11. april 2020

Selvportræt


Jeg ligger på sofaen
og betragter min kondicykel, 
den er sort og sølv
og der er lidt støv 
på frontskjoldet
der er lidt støv
lidt støv
lidt sløv
jeg hiver efter vejret
ved godt det er bedst 
hvis jeg sidder på cyklen
men jeg kan mærke den 
udmattelsen
udmattelsen
allerede før jeg er begyndt
mine begrænsede lunger 
skriger på information fra facebook
information
fra myndighederne.
Myndighederne, 
som har lukket Danmark ned
for min skyld
de har lukket Danmark 
jeg er lukket ude,
jeg må ikke komme der 
Danmark er ikke mit 
og alligevel er det for min skyld.
Jeg kan ikke finde ud af 
om de er søde 
Jeg er i tvivl
jeg må ikke komme i brugsen
for min egen skyld
og for sundhedsvæsnet
sundhedsvæsnet
væsnet
uvæsnet
den kommer der også
i sundhedsvæsnet 
og der er ikke værnemidler
kværnemidler
endnu en gang 
i radioen, 
mens jeg ligge på sofaen
fortæller de jer 
hvad I skal gøre for min skyld

Jeg er træt
men ikke skræmt
naturen er her
måske henter den mig.

lørdag den 28. marts 2020

Helbredelse

 
Med frygten malet i de blege ansigter
poster vi vores surt optjente penge
 i kapitalismens gabende tomhed.
 
Vi håber på en vaccine
Vi håber på en kur
Vi håber på helbredelse 
på frelse 
fra den alt ædende natur.
 
Med den malede frygt lukker vi 
og bruger de sidste timer alene
uden vores nærmeste 
uden dem vi elsker
i et spinkelt håb om at nogen
ser bort fra vores ølsavlende skitur.
 
Vi gemmer os 
fra den frygtelige uven
det frygtelige onde væsen
som har skabt os
som har gjort os 
til den vi er
som vi ikke kan leve uden
Vi gemmer os og ser bort 
bort fra den naturlige sandhed.

Vi håber på helbredelse