lørdag den 28. marts 2020

Helbredelse

 
Med frygten malet i de blege ansigter
poster vi vores surt optjente penge
 i kapitalismens gabende tomhed.
 
Vi håber på en vaccine
Vi håber på en kur
Vi håber på helbredelse 
på frelse 
fra den alt ædende natur.
 
Med den malede frygt lukker vi 
og bruger de sidste timer alene
uden vores nærmeste 
uden dem vi elsker
i et spinkelt håb om at nogen
ser bort fra vores ølsavlende skitur.
 
Vi gemmer os 
fra den frygtelige uven
det frygtelige onde væsen
som har skabt os
som har gjort os 
til den vi er
som vi ikke kan leve uden
Vi gemmer os og ser bort 
bort fra den naturlige sandhed.

Vi håber på helbredelse

søndag den 1. marts 2020

Revolution



Jeg ser tilbage over havet
mens stemmerne råber 
råber om hjælp
om forandring
om alle de ting vi har gjort forkert.

Jeg gjorde det i god tro
jeg troede det jeg gjorde var i orden
jeg viste det ikke
men jeg prøvede så hårdt
og dog har jeg fejlet.

Jeg husker tilbage til en 
ikke så fjern fortid
stemmerne var vist de samme
råbte også den gang
men temaet var et andet.

Nu har jeg valgt at blive på land
men jeg går langsomt baglæns
med blikket stift rettet
mod fortidens råb
jeg prøver hæftigt at lære.

fredag den 8. februar 2019

Jeg elsker naturen


Jeg elsker naturen
det gør jeg altså
Dens genkendelige puls
dens forudsigelighed.
Jeg elsker når musvågen 
kommer til sin pind
på det aftalte tidspunkt
når brunsten går i gang, 
når vintergækken spirer.
Det sker på det aftalte tidspunkt.
Jeg har ikke haft så meget at sige
i den aftale, 
men jeg syntes det er en god idé
det gør jeg
Jeg kan li' det
det kan jeg altså.
Jeg kan også godt lide Jørgen Leth
eller når min søn taler
ligesom Jørgen Leth
Det er jo ikke det 
det er ikke sådan det skal forstås.
Men der er noget ved
naturens uforudsigelige forudsigelighed
som gør mig glad.
Måske er glad dog ikke det rigtige ord.
Det er jo ikke som 
når en hund ser sin herre, 
det er jo ikke på den måde glad
det er mere som en ro
en ro som ikke findes andre steder
måske har det noget med ordet lykke at gøre
Det er nok mere det
det er det altså.
Men det er også genkendeligheden.
Jeg kender dem alle
jeg kender alle navnene som vi har foræret dem
nogle gange også de latinske 
navne
Det gør mig lidt stolt
ligesom om jeg så får det bekræftet, 
at naturen er mere min
end den er andres.
Det er det jeg kan lide
Det er mig der ejer det hele.
Hele denne herlige oplevelse er min.
Men det er jo ikke fordi 
jeg ikke kender andre 
der også kan lide naturen
det gør jeg
dem kender jeg altså
Men nogle gange kan jeg ikke
huske deres navne.


fredag den 7. december 2018

Vores sidste vinter



Forladt af vore frænder
står vi her lidt endnu
kæmpende for vores frihed
med kapitalismens høge 
over vore hoveder.

Vores tro kærlighed har 
holdt os stående
beskyttet af den søde juletids
Cocacolarøde farve. 

Dine rødder holdt mig i live
mens vi tabte
de sidste blade
Nu venter vi kun på 
vores sidste vinter. 

Vi har dog begge 
øjnene rettet mod horisonten
hvor dagens sidste lys
endnu ikke har sluppet
sit tag.

torsdag den 29. juni 2017

Solgule blomst

I min søgen efter liv 
faldt jeg over din urimeligt gule blomst
den skinnede mod mit øje
som solen mod min hud

brændt af din smukke farve
forsvandt min evne til at se
og jeg er resten af mit liv
henvist til at se dig gennem mine tårer. 


torsdag den 30. marts 2017

Før mig bag lyset.

Før mig bag lyset
bild mig noget ind
gør min hjerne blød
sig hvad jeg gerne vil høre
luk ikke mine skuffer op.
 
Bekræft mig
få mit hjerte til at banke og
min hjerne til at gå i stå
gør som det passer dig
bare jeg ikke skal tage stilling.
 
Jeg elsker din gyldne sachs
dit folke rugbrød
mine mærker efter rigtige
danske bank.
Min krop gør ondt på 
denne behagelige 
og følelsesløse måde.
 
 Overskrid bare ikke min grænse.
 
Jeg vil have du spiser
mit mad 
det kan jeg forstå
går i mit tøj og 
tænker de samme tanker som mig
 
bager dejlige kager til mig og
bevogter mine mentale grænser
i en fysisk form 
som minder mig om noget der er set før.
 Noget jeg kan huske.

Jeg vil ikke bruge min 
empati, min fantasi, 
min surt erhvervede viden
det er fanme for meget
livets pølse er speget
og lavet af svin.


mandag den 9. januar 2017

Ses vi igen

I dag er du rejst
mens jeg sad og lyttede
forsvandt din stemme 
mellem mine hænder

Mit tomme blik fulgte lyden
mens den stille sank ned
mellem gulvets brædder.
Jeg knuede et håb
og alligevel græd jeg!
Ses vi mon igen? 

De morsomme kommentarer fra salen 
vækkede mit sind 
og pludselig var jeg tilbage 
på isflagen, 
drivende med talestrømmen
ned ad de vægge som så ofte 
havde lyttet til hvem som helst.
 
Uden melankoli, 
så de nu direkte på mig.
ventede kun på mit svage
råb på svar.

Ses vi igen?