fredag den 4. september 2015

Den dans(k)ende svinehund.

Jeg har hvad jeg behøver
og frygter enhver etnisk røver
men mit våben er had
i mit svøbte indre.
Med kåben tæt omkring mig
danser jeg ubønhørligt 
på din grav.

Afvæbnet og kold
stjæler du mit selvværd
med dit barn vuggende
i bølgens sidste skvulp.
Men med kåben tæt omkring mig
danser jeg ubønhørligt
på din grav.
 
Historien skræmmer mig ikke
trods blodige spor
jeg kender min ret 
og smiler koldt.
Og med kåben tæt omkring mig
danser jeg ubønhørligt 
på din grav.

lørdag den 6. juni 2015

En præsts prædiken

Med sorte rande under øjnene 
og løftet peger finger,
prædiker jeg som den sorteste præst 
der forkynder guds ord.
Larmende gennem kirkens hvide rum
banker mine ord mod de rolige kolde mure.
Men den gud, hvis ord jeg forkynder
har ingen rum, ingen frygt, ingen mure.
hun har blot kærlig rund hensynsløshed!
hun er naturen
og hende kan selv ikke gud tale imod.

onsdag den 27. maj 2015

Velfærd

overmandet af valgkamp
sidder du nu roligt på mit bryst
mens jeg næsten livløst
spræller med mine ben.
Som en boblende stjernehob
i mit hoved
 kører i mine sidste minutter 
Så mange værdier
og argumenter.
Imens handler dine sidste 
ord om velfærd.



 

torsdag den 7. maj 2015

Jeg elsker min skov

Jeg elsker min skov
den er så grøn
under den blå himmel.
Jeg elsker min skov
åh, hvor jeg elsker den.
Men jeg skal have ordnet stien,
så vi kan komme rundt.
Og de væltede træer
de skal jo væk,
der ser så nusset ud og der gror svampe.
Jeg elsker min skov, 
men svampene....
nogen spiser dem og blir skæve
og dem vil jeg ikke ha' ud i min skov,
så svampene...
og fuglene.
Og fuglene de skider på 
de lange lige bøgestammer
og larmer så man får ondt i hovedet, 
og folk med kikkert kommer i min skov
og dem vil jeg ikke ha' ud i min skov.
Og rådyrene..
Rådyrene bider de nye skud på træerne
og fejer barken af med deres tossede gevir.
Og de lokker ulve til
og dem...ja, de æder sgu mine børn
dem vil jeg slet ikke ha'
 
Men jeg elsker min skov.

tirsdag den 28. april 2015

Luften i april

Mens smagen af årstidens 
opsparede ressourcer 
langsomt fortar sig 
som belægning der langsomt 
slides op,
Står du rank og smuk og vugger 
i vinden
som en søhest 
der formålsløst er gået på land.

Sådan smager du på luften 
mens du drømmer 
om dengang dit hav 
endnu var rent.

onsdag den 22. april 2015

Det første kys

Så tæt på undergang 
griber du om mit hoved
og trækker mine tanker
mod dengang 
da jeg første gang
kyssede dine grønne læber.

tirsdag den 7. april 2015

Forårets første følfod

Frodigt sender du 
de første skud mod himmelen.
Endnu før dine blade når overfladen 
sender dine blomster
et skud af forår gennem mine årer
Efterfølgende nyder jeg varmen i min krop
og den følelsesløse glæde
som driver mørket på flugt.