Jeg trækker vejret, i denne klare luft.
Denne højt værdsatte luft, som alle sætter så meget pris på
denne luft som nogen lægger beslag på
og andre mener, at have fortrinsret til
Denne luft som er så klar, der hvor skorstenen står,
For røgen bæres den anden vej
Af vinden
Som er hård
Dog måske kun frisk
Ikke klar, men frisk
Jeg er i tvivl
Om den er frisk og om jeg trækker vejret
Jeg ved det ikke helt
Måske det er dig der trækker den
Måske er det rigtigt nok, at luften er din
Og jeg kun har den til låns
Ligesom den jakke jeg en gang lånte af dig
Du skal også have den igen, jakken
Men måske er det i virkeligheden min nu, måske har jeg haft den så længe
At den nu er min
Jeg er usikker
Usikker på virkeligheden
Føler mig lidt i tvivl
Hvis er den? Denne klare luft
Som jeg trækker ned i disse værdsatte lunger
Som jeg måske har lånt!
Jeg har en fornemmelse af manglende overbevisning
Men den Gnu der stod på
marken påstod den var god nok
Selvom den næsten var væk i denne klare luft.
