mandag den 9. januar 2017

Ses vi igen

I dag er du rejst
mens jeg sad og lyttede
forsvandt din stemme 
mellem mine hænder

Mit tomme blik fulgte lyden
mens den stille sank ned
mellem gulvets brædder.
Jeg knuede et håb
og alligevel græd jeg!
Ses vi mon igen? 

De morsomme kommentarer fra salen 
vækkede mit sind 
og pludselig var jeg tilbage 
på isflagen, 
drivende med talestrømmen
ned ad de vægge som så ofte 
havde lyttet til hvem som helst.
 
Uden melankoli, 
så de nu direkte på mig.
ventede kun på mit svage
råb på svar.

Ses vi igen?