tirsdag den 31. maj 2011

Dværgmåge

Min mini måge
mosler med muldsorte vinger
på væggen hos mine bedsteforældre
i mine minders 
yderste hjernebak.

mandag den 30. maj 2011

Piger med viltert hår.

Som en skygge 
så jeg dig i glimt.
 Et væsen
bag en væg af dis,
måske så du også mig?

Jeg har gennemsøgt perronen siden
i håb om at se dit viltre hår igen.
Med hjertet hamrende -
af spænding?
Og pludselig 
midt i vrimlen 
står du og ser på mig.

torsdag den 26. maj 2011

Jeg står her endnu.




Jeg har set jer
komme forbi
på jeres hurtige fødder
med jeres hakker og økser.

jeg har set jer
køre forbi
i jeres voldsomme vogne
med skovle og save.

Altid har i så travlt
er hurtigt forbi
trækkende jeres ødelæggende spor
efter jer, uden at se tilbage.

Men jeg står
her endnu
på mine sindige rødder
med respekt for min nabos halalbrune nødder.

onsdag den 25. maj 2011

Bi hulebetændelse?






Svirrende syn
svigtende manøvredygtighed
øjne der løber
efter en dybtliggende snabel
sugede din søde væske.

onsdag den 18. maj 2011

Opskyl

I bunker på strande
melankolsk og sort
ligger du stille, lyttende
du keder mig 
trods uforudsigelige
blå overraskelser
og tankerne flyver til 
den kok der har smidt sit 
dørslag over bord.

tirsdag den 17. maj 2011

Camo...

Suverent røde
lyser mine ben
kogt som en krebs
og en dansker i solen.
Mit liv som agent
 i camouflage
skjuler jeg mig
for mig selv? 

mandag den 16. maj 2011

Bananfluens værtshus

Min tørst denne morgen
er fuldkommen ublu
jeg har drukket
og taler nu flydende urdu
mit blads grønne 
værtshus
drager mig som et væksthus.

fredag den 13. maj 2011

Spejlet

Søgende
en krusning i spejlets 
flade
siger mig jeg skal ændre 
retning
mens mine negle 
fyldes
af dynd fra min sorte 
sjæl

onsdag den 11. maj 2011

Farvel






svajende mellem valg
stryger jeg muligheden
som en rygers tændstik
mens gløden stadig
brænder i min bevidsthed
- tar' jeg flugten.

lørdag den 7. maj 2011

torsdag den 5. maj 2011

Det er meget spinnende!


Jaj arbeidet konstant
siden jaj faldt nied 
fra himmel
Jaj sæle frugt og grønt
men kom ut i min bagbutik
lille ven!
Dét er meget spinnende!