onsdag den 18. maj 2011

Opskyl

I bunker på strande
melankolsk og sort
ligger du stille, lyttende
du keder mig 
trods uforudsigelige
blå overraskelser
og tankerne flyver til 
den kok der har smidt sit 
dørslag over bord.

tirsdag den 17. maj 2011

Camo...

Suverent røde
lyser mine ben
kogt som en krebs
og en dansker i solen.
Mit liv som agent
 i camouflage
skjuler jeg mig
for mig selv? 

mandag den 16. maj 2011

Bananfluens værtshus

Min tørst denne morgen
er fuldkommen ublu
jeg har drukket
og taler nu flydende urdu
mit blads grønne 
værtshus
drager mig som et væksthus.

fredag den 13. maj 2011

Spejlet

Søgende
en krusning i spejlets 
flade
siger mig jeg skal ændre 
retning
mens mine negle 
fyldes
af dynd fra min sorte 
sjæl

onsdag den 11. maj 2011

Farvel






svajende mellem valg
stryger jeg muligheden
som en rygers tændstik
mens gløden stadig
brænder i min bevidsthed
- tar' jeg flugten.

lørdag den 7. maj 2011

torsdag den 5. maj 2011

Det er meget spinnende!


Jaj arbeidet konstant
siden jaj faldt nied 
fra himmel
Jaj sæle frugt og grønt
men kom ut i min bagbutik
lille ven!
Dét er meget spinnende!