I vågen tilstand

Den morgen vågnede jeg

som så mange morgener

før den

med snoren om min

hals og ilden dansende

for mine fødder

duften af urter fra gryden

 - af magt over mit selv

fyldte mig med afmagt

og jeg ville ikke stå op

jeg var bange.

Først da frygten 

hen over middag 

fortog sig

turde jeg fylde mine lunger igen.

Men da jeg hørte den

knitrende lyd af månen

vågnede jeg.

Er kastanien også fældet?

Et kort øjeblik når jeg vågner

har jeg glemt

at kastanien overfor er fældet

og at bøgerne af min ungdoms stjerner

gule og bulede

står i en kasse på gaden

til ti kroner stykket

ja, selv at du for længst er væk.

Men i næste sekund

har jeg indhentet alle tredive år

og hen under aften

oven i købet fået en fremtid

før natten tar mig tilbage.

Søren Ulrik Thomsen

Norske tårer

Silende stilhed

eftertid

drømmende fremtid

dog et strejf af sol.

"N"

Trods sorg i min sjæl

ser jeg med glæde

en ungdom med

stærke rødder.

Trods mishag ved ord

 hører jeg med glæde

en rungende stemme

hold fast i ordet.

Trods en bombemands forsøg

på at nedlægge en hel generation

så holdes der fast

i tillidens klippefaste grund.

Udmattet lykke.

Udmattet

efter timer med

elskov og jagt

falder jeg,

nu lykkelig,

mod afgrundens

sorte intet.

Solnedgang over naturen

Mens dine øjenvipper

slikker mod min hud

forsvinder min ømhed, 

min tro på gud.

Dit ravgule øje 

varmer dog mit hjerte

og jeg savner dets glød når 

låget falder i.

Lukker du mon øjet

for naturens trylleri

du har tid nok, du ser det igen!

Men jeg, jeg må leve 

med længslen.

Stil forvirring - Dage med Sortåret Hvidvinge

Uden beslutsomhed

beslutter jeg nu 

at Kirkegaard's valg

vælter min verden

han kan jo umuligt 

have ret!

Og dog...