I skovens urgrønne sump
venter du bag det største træ,
på at vi tar det sidste skridt,
fælder dit bedste sted
dit begsorte hjem.
Med motorsaven i hånden
står han pludselig
måbende og ærgerrig
ansigt til ansigt
med dit dunkle øje.
Du
søn af
moder natur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar