Med sorte rande under øjnene
og løftet peger finger,
prædiker jeg som den sorteste præst
der forkynder guds ord.
Larmende gennem kirkens hvide rum
banker mine ord mod de rolige kolde mure.
Men den gud, hvis ord jeg forkynder
har ingen rum, ingen frygt, ingen mure.
hun har blot kærlig rund hensynsløshed!
hun er naturen
og hende kan selv ikke gud tale imod.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar