fredag den 8. februar 2019

Jeg elsker naturen


Jeg elsker naturen
det gør jeg altså
Dens genkendelige puls
dens forudsigelighed.
Jeg elsker når musvågen 
kommer til sin pind
på det aftalte tidspunkt
når brunsten går i gang, 
når vintergækken spirer.
Det sker på det aftalte tidspunkt.
Jeg har ikke haft så meget at sige
i den aftale, 
men jeg syntes det er en god idé
det gør jeg
Jeg kan li' det
det kan jeg altså.
Jeg kan også godt lide Jørgen Leth
eller når min søn taler
ligesom Jørgen Leth
Det er jo ikke det 
det er ikke sådan det skal forstås.
Men der er noget ved
naturens uforudsigelige forudsigelighed
som gør mig glad.
Måske er glad dog ikke det rigtige ord.
Det er jo ikke som 
når en hund ser sin herre, 
det er jo ikke på den måde glad
det er mere som en ro
en ro som ikke findes andre steder
måske har det noget med ordet lykke at gøre
Det er nok mere det
det er det altså.
Men det er også genkendeligheden.
Jeg kender dem alle
jeg kender alle navnene som vi har foræret dem
nogle gange også de latinske 
navne
Det gør mig lidt stolt
ligesom om jeg så får det bekræftet, 
at naturen er mere min
end den er andres.
Det er det jeg kan lide
Det er mig der ejer det hele.
Hele denne herlige oplevelse er min.
Men det er jo ikke fordi 
jeg ikke kender andre 
der også kan lide naturen
det gør jeg
dem kender jeg altså
Men nogle gange kan jeg ikke
huske deres navne.


2 kommentarer:

Connie sagde ...

Kære Carsten. Dit digt er et kærlighedsdigt til naturen, det kommer klart til udtryk

MCPåskekylling sagde ...

Smukt skrevet Carsten. Så kan det vist ikke siges bedre :)