Viol

Mange ansigter

har Mandøs smukke piger!

Ebbe ved Låningsvejen

Sydende af overskud

trække vandet sig 

i ærbødig respekt.

Mens havterner og strandskader

de skændes med

hørbar accent.

Forårets liv når vaden

viser sin frodige hud

mod en silkeblød himmel.

Indre kvæg.

Med tvivlens nysgerrige blik

sættes mine indre kvæg

på sommerens

blomstersøde eng!

Det kolde bord

Flydende i velvære

smed vi proppen 

over skulderen 

og berusede os 

i det store kolde bord.

Kodriver

I hæsblæsende tempo

stryger vinden

over klitten,

mens køerne drives væk.

Finder vi noget?

Et svar der blæser

i luften

høres suset fra

en vinge

søgende sætter jeg mine

forsigtige skridt

men finder kun mit eget jeg,

som dog allerede er i brug!

Friskt mad

Okay!

Maden er sgu da meget friskt

og vandet ikke så lidt 

blåt endda.

Mine drømme

Jeg har været her for længe

spist det samme fordærvede mad

set de samme fede gæs, 

krager og hejre!

Jeg har været her

tar nu afsted

over hvor vandet er blåt 

og bjergene grå.

Jeg vil hjem til mine drømme.

NU!