Jeg elsker denne tid
før regnen kommer
og vinden tar bladene
jeg elsker denne tid
før svalerne kender faren
og flyver advarende
i store flokke
Jeg elsker denne tid
før blomsten har erkendt sit nederlag
og medtaget bøjer hovedet
mod den endnu støvede jord
jeg elsker denne tid
før jeg kan sætte en finger på
hvad det er jeg mangler
jeg elsker denne tid.
Men når først du er væk
så betyder den tid fra før
mere end denne tid
og jeg må erkende
at jeg glemte at elske
mens tid var.