Undertiden sidder jeg i klitterne
mens mine øjne glider
under himlens magt
og tankerne drives af intet.
Undertiden er jeg
helt glad i hjertekulen
når jeg komme hjem.
Dog forvitres min glæde
til irgrøn fortvivlelse,
når mediet støder til min
svage erindring om verden.
Terror, flygtninge, bomber
og tegninger!
Jeg længes igen mod kysten
mens jeg tænker om det
egentlig er terror
at bebygge denne
upolitiske allemands eje,
som min kystdrøms lys
dagligt tændes af!