Arbejdende som en hest
puster jeg liv i mine lunger
mens jeg ser efter den svundne sommer
som pludselig er borte
selvom den har været der længe
alligevel forsvinder den for mine øjne
som luften fra mine lunger
eller som det stjerneskud jeg flygtigt ser ud af øjenkrogen
og inden jeg rigtigt når at fokusere
er den væk.
Eller som natten der fra min nakkes bløde leje
pludselig forsvinder trods min manglende søvn.
Eller hvad værre er, mit barn der,
lige som jeg skulle igang med at opdrage
er flyttet hjemmefra og nu pludselig kan klare sig selv.
Eller som livet, der lige som jeg skulle til at
igang med at leve det
ikke er der mere.....