I gyden mellem husene
så jeg dig vinke farvel
med kufferten trillende
ved din side.
Det var sidste gang
jeg så dig og jeg ville
have givet dig blomsten,
Den blomst
der skulle have fulgt dig
ud i verden og passet på dig
i mit fravær.
Men nu står du pludselig der
og vinker til mig
mens jeg sidder her midt i bussen.
Jeg må have sovet et øjeblik.