Barkmanden

Med øjne på stilke 

og munden på gled,

sejler dit alterede blik

som smør for solnedgangens stråler.

Jeg kender dit navn!

Frosne tårer.

Med hjertet bankende

under dit grønne bryst

strækker du hånden frem

mod min. 

Mit slørede syn

ser dog kun dine frosne tårer. 

Nattens vingeslag

Beskyttet af natten

sidder vi med 

næbbet under armen

mens frygtens kolde vingeslag

holder os vågne.

Rørskov

I den frostklare luft 

svigter mit syn.

Duften af dit hus

leder mig søgende mod vest.

Den rystende sandhed.

Med rystende hånd

lytter jeg 

til din fortælling,

til dit endnu evige liv

som grænser til 

forståelsen af min glæde.

 

Halvt spist som du er

af kræfter 

som ikke kan ses,

ryster jeg på hånden

ved tanken om sandheden.