Sidder på en klittop
kan ikke se byens lys
hjertet slår hårdt
Bom bom bom
Gået herud gennem filtret græs
langt
himlen overskyet 6/8
Kold vind fra nørdøst
styrke 7
Vinden bider i kinder
næsen løber
hjertet slår nu langsommere
havet ses bag næste klitrække
sigtbarhed: 1000 meter
en konstant lyd
af vinden i Hjælmen
og bølgerne; hurtigt, rytmisk
sten på stranden som ruller
indslag af irgrønt og brunt
virvar med den gyldne Hjælme.
Krusning ved øjet
af et smil
langsomme hjerteslag
Kosmos
Oktober
Du indeholder alt
Du er min elskovs gudinde
du er min vredes muse
dine blade falder langsomt
mod jorden
og dog stråler du
som en nedgående sol
Du favner min frygt og stjæler mine tanker
når jeg går mellem dine træer.
Når jeg går mellem dine træer
Når jeg går mellem dine træer,
så er min hjerne sprunget læk
men min sjæl banker af frihed.
oktober
jeg holder af dig
men jeg forstår dig ikke.
for pludselig, midt i min meditative tilstand
så lukker du himlen op
som var det selveste djævlen
der var sluppet fri.
Oktober
du er din egen
og det elsker jeg dig for.
Okay.. Så forestil dig storebæltsbroen
Hængebroen med pyloner
250 meter høje
bare giv dig god tid
vi skal ikke noget,
så bare giv dig god tid..
.....
okay, har du den?
Så forestil dig, at der står en anden
storebæltsbro ovenpå den første
storebæltsbro.
Måske er det lidt svært..?
Ser du det nu?
Så forestil dig en skov,
en mose, ja flere, søer, klitter, Å'er, strand og kyst,
nogle steder enge og heder.
Forestil dig, her ingenting er
ingen byggeri, ingen huse, ingen ting.
Ting er lavet af mennesker
Så nu forestiller du dig,
at broen, med broen ovenpå
står midt i det hele,
midt i naturen, midt i ingenting.
Forestil dig nu, at broen er møller
450 meter høje møller
dobbelt så store som storebæltsbroen.
Broen som vi alle kender
og som er 250 meter høj
Forestil dig at skoven er væk
alle træerne, moserne, klitterne
alle søerne, engene og hederne.
Forestil dig et fundament,
16 meter dyb og fyldt
med stål og beton, et areal som fire fodboldbaner
fire gange. Forestil dig det bare en gang:
Fire fodboldbaner fire gange forestillet én gang
ialt 16 fodboldbaner.
Forestil dig nu hvor
hedepletvingen skal være,
hvor hundredvis af den sjældne Thy gøgeurt skal være,
tusindvis af krondyr,
rådyrene, dådyrene, ræven, havørnen, ravnen,
sangsvanen og tranen, natravnen og alle småfuglene,
musen, pindsvinet, egernet og
insekterne.
Når du kan forestille dig det,
så ring til mig og fortæl mig det
så jeg igen kan sove trygt om natten.
Mit liv kan være truet
Min hverdag kan være amputeret
Som et ben
Ramt af en granatsplint
Mit liv er truet
Mens jeg sidder under mit træ
Og tænker på hvor godt vi kender hinanden
Tænker på hvordan den sender sin kraft
Igennem mig, hvordan jeg hver gang jeg sidder her
Trækker vejret mere frit
Som om den tager mine besværligheder på sig
Mens jeg sidder her
er mit liv truet.
Jeg sidder og græder ved mit træ
Min garanti for livet
Mens nogen
Med fokus på nytteværdi
Vil fælde mit træ.
Hvordan kan jeg have fokus
På nytteværdi
Når jeg elsker dette smukke træ
Selv på en dag som i dag
Hvor den står uden blade
Smukt grafisk formet mod himlen?
Hvordan kan jeg have fokus
På nytteværdi
Når jeg elsker min kone
Og ikke hendes løn, hendes køn, hendes store hus
Hvordan kan man elske
Nytteværdi?
Nytteværdi, værdi nytte genstand penge omstilling greenwashing
Vindmølle investering
Her midt i min kærlighed
Her midt i min mulighed
Mulighed for vejrtrækning
Mulighed for aflastning
Mulighed for Hjælp
Hjælp!
Mit træ skal fældes.
Mit liv er truet.
Jeg trækker vejret, i denne klare luft.
Denne højt værdsatte luft, som alle sætter så meget pris på
denne luft som nogen lægger beslag på
og andre mener, at have fortrinsret til
Denne luft som er så klar, der hvor skorstenen står,
For røgen bæres den anden vej
Af vinden
Som er hård
Dog måske kun frisk
Ikke klar, men frisk
Jeg er i tvivl
Om den er frisk og om jeg trækker vejret
Jeg ved det ikke helt
Måske det er dig der trækker den
Måske er det rigtigt nok, at luften er din
Og jeg kun har den til låns
Ligesom den jakke jeg en gang lånte af dig
Du skal også have den igen, jakken
Men måske er det i virkeligheden min nu, måske har jeg haft den så længe
At den nu er min
Jeg er usikker
Usikker på virkeligheden
Føler mig lidt i tvivl
Hvis er den? Denne klare luft
Som jeg trækker ned i disse værdsatte lunger
Som jeg måske har lånt!
Jeg har en fornemmelse af manglende overbevisning
Men den Gnu der stod på
marken påstod den var god nok
Selvom den næsten var væk i denne klare luft.
Her, bag ved byen, på grænsen til skoven
Jeg går mod skoven
En Ringdue letter fra den sidste have inden skoven
Den er næsten vild
haven.
En lille skov før skoven
som en forstad til byen
Stille
Stille
Stille
bladende falder
de gule og de brune
de falder stille mod jorden.
Gærdesmutten holder øje med mig
mens den stille nejer,
den knixer vel nærmest i knæene.
Pludselig kan jeg høre det
midt i stilheden
Bladene der falder, rammer grenene,
rammer jorden
Det lyder jo som en lille bæk,
der risler stille gennem skoven.
Dér...jeg hørte vinden i grenene,
endnu mere rislen af blade.
Jeg hører hører en Skovskades hæse skrig,
den har set mig
jeg ser op gennem grenene, men ser den ikke.
Over skoven høres en larmende og råbende bande Alliker
ser dem gennem trætoppenes grene,
mørke silhuetter mod himlen,
de flyver hurtigt i løs flok - larmende,
lidt efter en enlig Råge,
alle sorte, sociale og kloge fugle.
Et lettere fløjt- højt og skarpt,
men på en måde lille, høres gennem skoven
hurtigt!
Det er Vindroslen, smuk med de vinrøde undervinger,
men heller ikke den ser jeg.
Jeg nærmer mig udkanten af skoven,
træerne her er nøgne.
I det fjerne
høres sangsvanernes vemodige kald.
De synger som en teenag dreng med stemmen,
i overgang, forelsket, en overgang
og med et lille knæk i tonen.
En flok Bjergirisker i løs flok,
som Allikerne,
men små og med spinkle spidse børnestemmer.
Pludselig - En krage
Jeg er ude af skoven.
Himlen er blevet grå.
Nærmer mig husene, landsbyen, stien.
I et højt træ sidder en Stillits og småsynger helt i toppen.
Jeg kommer til at smile!
En fugl der synger smukt og med melodi,
ikke som efterårets trækkende fugle.
Husene
en hund gør bistert
en skødehund - arrig!
Et menneske råber
hunden gør!
Stilheden
fortryllelsen er brudt.
Men kragen er der endnu
kalder mig forsøgsvis tilbage, til dens drømmende eventyr univers
Kra' kra' kra'
mens den dukker nakken for hvert kra'
Nu, manden med hunden
jeg hilser,
taler lidt om vejret og hunden.
En bil
snart er jeg hjemme.
Kragen følger mig,
sært!
Himlen er helt grå nu.
Katten venter på trappen..
Kragen sidder på taget, jeg kan høre den.
Den har fulgt mig hjem.
Måske er den interesseret i det brød jeg smed
på græsplænen før jeg gik?
Hvad har jeg brug for?
Hvad mangler jeg?
Hvem mangler jeg?
Hvem har brug for mig?
Er der mon nogen der mangler mig?
Mon jorden mangler mig?
Har den brug for mig?
Jeg har brug for den!
