mandag den 4. april 2022

Noget om tro


 Hvad mener du om tro
Hvad mener du med tro
Hvad mener præsten, munken og paven?

I en storm fra sydvest
En sommerdag i fjord
Der delte min tro sig i to
Den revnede på midten
Med et kampklart Z
Jeg troede på mig selv
men virkeligheden blev til en kopi
Vendt på hovedet og genudsendt
Uden chance for tillidsfuld vished
Pludselig falmede min tro
Og bag den dukkede beviset op
Først som en grynet ustruktureret masse
Senere som et klart og utvetydigt selv
Et sikkert og klart syn af den virkelighed
Som ikke kan ses.

tirsdag den 1. marts 2022

Hestens dilemma


 Jeg har det godt, her i min bås
det har jeg virkelig
jeg får mad hver dag i min bås
mennesket kommer hver dag og gir mig min mad
så jeg har det godt
Nogle gange så børster den mit hår - mennesket
så trykker jeg mulen mod dens skulde.
Jeg ser godt ud bagefter
når jeg står her med nyredt pels.
Nogle gange sætter den perler i mit hår
De er fra Gucci, måske!
Uhh, så er jeg flot, her i min bås
jeg har det virkelig godt.
Så står jeg her, i min varme stald
 og nyder min udsigt
gennem mit lille vindue, 
mens perlerne glimter
i lyset fra lysstofrøret. 
Nogle gange flyved er en fugle forbi
det er mest de små hidsige skovspurve
der flyver forbi
jeg ser dem ud af mit vindue
også når det regner
Men nogle gange er det den baske
tætte lille spurvehøg der flyver forbi
så tænker jeg på frihed
og hvor fri jeg er i min lille bås.
Jeg er fri for løver og ulve
jeg er fri for regn og slud, sågar hagl
er jeg fri for.
Jeg er fri for selv at lede efter min mad
og fri for at tænke på andet,
end at nyde hvor smuk jeg er 
jeg er heldig at være så fri.
Nogle gange bliver jeg lukket ud
og får den smukke saddel på
så kommer den - mennesket
og nusser mig og gir mig kærlighed.
På vejen ud, med mennesket på ryggen
så ser jeg en bunke af fjer
makabert spredt
foran vinduet.
Måske var det en fugl som ville ind til mig
i friheden
ind for at være fri
fri for den jagende høg
fri for at slås om mad og om kvinder
fri for jaget af bekymringer.
 
Herinde fra min frihed
ser jeg når det bliver aften
og solen går ned i horisonten
så giver det et underligt jag i min mave.
Så spiser jeg lidt af den dejlige havre
jeg har fået
og betragter mine smukke negle.


fredag den 25. februar 2022

Den nøgne virkelighed


 
Når jeg ser dig så pumper mit hjerte
dit sære smil, når du svinger dit hår
duften som rammer som en storm
en storm af minder
af fantasi 
i min hjerne
i mit hjerte
i min mave
inspiration
kærlighed
kærlighed til det smukke 
kærlighed til kvinden
kærlighed til manden
tanken flyver
men den er forbudt
den er forbudt
den er forbudt
jeg ved det og jeg kæmper 
en daglig kamp
mod de forbudte tanker
mod denne drøm i min fantasi
denne virkelighed 
som jeg pludselig drømmer om
i vågen tilstand og med røde kinder
fordi den er forbudt
den smukke tanke
den erotiske fantasi
min nøgne hånd om dine balder
men jeg drømmer 
og det er forbudt
shitstorm er på vej
min drøm bliver til virkelighed
ingen tvivl - uden tvivl
selv påklædte kvinder virker nøgne i min drøm
måske endog maskuline
som en mand
 
i min virkelighed virker kvinder 
så underligt påklædte
selv når de ligger nøgne i min seng

Sådan er min virkelighed, når jeg drømmer
 

fredag den 18. februar 2022

Løgnen


 Jeg sagde til min kone
Du ser træt ud min ven
Hun sagde: Tak!
og så på mig med gennemborende
øjneså på mig og tilføjede
Det var sandelig pænt sagt.
 
Jeg tror aldrig jeg lærer
at forstå den
løgnen
Jeg tror aldrig jeg lærer, 
at det trods bekymring 
er bedre at lade det ligge
 
Jeg kunne have løjet
og sagt; du ser godt nok udhvilet og veloplagt ud!
og ignoreret den realitet
at jeg faktisk var bekymret
- for hendes ve og vel.
At jeg faktisk forsøgte at 
tage mig af hende.
Jeg lærer det nok aldrig,
de hvide løgne.
Er min røv for stor i de her bukser
Skal jeg have denne kjole på 
Jeg får svedige hænder
og begynder straks at stamme
at tvivle på min dømmekraft, ved knapt hvem jeg selv er
overvejer for og imod og ved der går for længe
inden jeg svarer
slaget er på forhånd tabt
og jeg må slæbe mig gennem 
skyld og mismod
Jeg forsøger at huske det
fra gang til gang
kan jeg lige så godt glemme det?
min tro
på ærlighed?

onsdag den 15. december 2021

Hanstholm



Denne sitren i luften
Denne spænding af impulser
Denne sugen i maven
Denne længsel, denne agtpågivenhed.
Afsendt fra asfaltens grå skjold
Frygten for at køre i havet,
Mågelortens særlige sødme
blandet med den ramme lugt af gammelt olie,
afskallet maling fra kutternes lyseblå avatar univers 
Fiskehallens massive pengestrøm, som ufortrødent blandet med de kasserede skidtfisk minder mig om gamle damer. 
Et insisterende hospital Med åbne flasker med æter og forseglede fostre.
Duften af sygdom.
En ung måge ligge død mens andre venter på den næste kutters overflod. 

Syrlige dufte
Mågens lort
Asfaltens syden
Mavens bobler
Frygten
Dette skrig fra en grå fugl
På nippet til at være voksen
Måske det sidste
Sådan virker det, skriget
Som det sidste!
Mens en fisker roligt renser sit net
Og den store kutter tømmer sine mave for ufordøjede rester
Ud af øjenkrogen ser jeg måske en fugl, sort og hvid, med dolkeformet næb.
Jeg er i tvivl, 
den forsvandt under vandet
Flygtede fra denne stank af kapitalisme og undergang.
Jeg længes efter at slutte mig til den
Under vandet, 
men frygten knuger min mave.
Jeg må hjem.

Men så kommer blæsten
Den friske duft fra havet
Saltet i luften
Og jeg sidder fast
Jeg kan ikke komme hjem.

lørdag den 20. november 2021

Tilstand


Jeg tar turen
med ben så tunge som bly
Mens regnen usynligt støver min
grønne jakke mørkere.
Den står godt mod himlen - jakken!
Himlen, som afspejler mit humør 
min tro, min fremtid.
Mon den afspejler mine børns fremtid?
Kampen er blevet permanent
En verden i mod forandring
og jeg ønsker forandring
For mine børns skyld, for naturens og for livets
Livet uden for hjulet af skyld og penge
Livet som udtryk for den slags kærlighed
som udtryksløst smelter alle bjerge
og brænder alle skove
den efterlader dig forsvarsløs tilbage
med sod på fodsålerne og på ryggen,
mens du prøver at tænke de tanker
du før har tænkt, men ikke orker lige nu
Hvor du er så fyldt og afsondret

Jeg trænger til et bur
Hvor jeg kan låse mig inde
Hvor jeg kun har min egen verden
Hvor ingen blander sig, eller tænker på at lukke mig ud

Alligevel flytter jeg mine tonstunge ben
De laver huller i asfalten, hvor blomsterne spirer.




mandag den 20. september 2021

Søndendvinden

 

 


 

Strømmen ændrede sig i de dage

vinden kom pludselig fra syd og tog til
det var vel nærmest storm
men vinden var varm.

Jeg så hende kun flygtigt
med kjolen flagrede omkring sig
himlen så fyldt af metal
sandet mellem tænderne
fik denne underlige smag af jern.

Som når man har løbet for stærkt for længe

Jeg husker første gang jeg kom her
det er længe siden
det er vel nærmest mit sted
kysten har ændret sig siden dengang.
Man sagde hun var flygtet
men jeg tror nu slet ikke hun kan fanges
med mindre hun selv ønsker det.

Jeg så hendes smil
da hun så mig
og ilden i hendes øjne
hun må have været væk længe
men det var som om det netop var hende
der ejede stedet
jeg ville kalde på hende
men hun hørte mig ikke
måske kom der slet ingen lyd
vinden rungede så underligt i mit hoved.

Men nu har strømmen ændret sig.