Har du lyst til at bruge din fantasi?

 

 Okay.. Så forestil dig storebæltsbroen

Hængebroen med pyloner

250 meter høje

bare giv dig god tid

vi skal ikke noget, 

så bare giv dig god tid..

.....

okay, har du den?

Så forestil dig, at der står en anden

storebæltsbro ovenpå den første

storebæltsbro.

Måske er det lidt svært..?

 

Ser du det nu?

 

Så forestil dig en skov, 

en mose, ja flere, søer, klitter, Å'er, strand og kyst,

nogle steder enge og heder.

Forestil dig, her ingenting er

ingen byggeri, ingen huse, ingen ting.

 

Ting er lavet af mennesker

 

Så nu forestiller du dig, 

at broen, med broen ovenpå

står midt i det hele, 

midt i naturen, midt i ingenting.

Forestil dig nu, at broen er møller

450 meter høje møller

dobbelt så store som storebæltsbroen.

Broen som vi alle kender

og som er 250 meter høj

Forestil dig at skoven er væk

alle træerne, moserne, klitterne

alle søerne, engene og hederne.

Forestil dig et fundament,

16 meter dyb og fyldt 

med stål og beton, et areal som fire fodboldbaner

fire gange. Forestil dig det bare en gang: 

Fire fodboldbaner fire gange forestillet én gang

ialt 16 fodboldbaner.

 

Forestil dig nu hvor

hedepletvingen skal være, 

hvor hundredvis  af den sjældne Thy gøgeurt skal være,

tusindvis af krondyr,

rådyrene, dådyrene, ræven, havørnen, ravnen, 

sangsvanen og tranen, natravnen og alle småfuglene, 

musen, pindsvinet, egernet og

insekterne.

Når du kan forestille dig det, 

så ring til mig og fortæl mig det

så jeg igen kan sove trygt om natten.

Nytteværdi

 

 

 Mit liv kan være truet
Min hverdag kan være amputeret
Som et ben
Ramt af en granatsplint
Mit liv er truet

Mens jeg sidder under mit træ
Og tænker på hvor godt vi kender hinanden
Tænker på hvordan den sender sin kraft
Igennem mig, hvordan jeg hver gang jeg sidder her
Trækker vejret mere frit
Som om den tager mine besværligheder på sig
Mens jeg sidder her
er mit liv truet.

Jeg sidder og græder ved mit træ
Min garanti for livet
Mens nogen
Med fokus på nytteværdi
Vil fælde mit træ.

Hvordan kan jeg have fokus
På nytteværdi
Når jeg elsker dette smukke træ
Selv på en dag som i dag
Hvor den står uden blade
Smukt grafisk formet mod himlen?

Hvordan kan jeg have fokus
På nytteværdi
Når jeg elsker min kone
Og ikke hendes løn, hendes køn, hendes store hus
Hvordan kan man elske
Nytteværdi?
Nytteværdi, værdi nytte genstand penge omstilling greenwashing
Vindmølle investering
Her midt i min kærlighed
Her midt i min mulighed
Mulighed for vejrtrækning
Mulighed for aflastning
Mulighed for Hjælp
Hjælp!
Mit træ skal fældes.
Mit liv er truet.

I den klare luft

Jeg trækker vejret, i denne klare luft.
Denne højt værdsatte luft, som alle sætter så meget pris på
denne luft som nogen lægger beslag på
og andre mener, at have fortrinsret til
Denne luft som er så klar, der hvor skorstenen står,
For røgen bæres den anden vej
Af vinden
Som er hård
Dog måske kun frisk
Ikke klar, men frisk
Jeg er i tvivl
Om den er frisk og om jeg trækker vejret
Jeg ved det ikke helt
Måske det er dig der trækker den
Måske er det rigtigt nok, at luften er din
Og jeg kun har den til låns
Ligesom den jakke jeg en gang lånte af dig
Du skal også have den igen, jakken
Men måske er det i virkeligheden min nu, måske har jeg haft den så længe
At den nu er min
Jeg er usikker
Usikker på virkeligheden
Føler mig lidt i tvivl
Hvis er den? Denne klare luft
Som jeg trækker ned i disse værdsatte lunger
Som jeg måske har lånt!
Jeg har en fornemmelse af manglende overbevisning
Men den Gnu der stod på
marken påstod den var god nok
Selvom den næsten var væk i denne klare luft. 

Måske årets første vinterdag

                                                                        Der er så stille

Her, bag ved byen, på grænsen til skoven

Jeg går mod skoven

En Ringdue letter fra den sidste have inden skoven

Den er næsten vild

haven.

En lille skov før skoven

som en forstad til byen

Stille

Stille

Stille

bladende falder

de gule og de brune

de falder stille mod jorden.

Gærdesmutten holder øje med mig

mens den stille nejer, 

den knixer vel nærmest i knæene.

Pludselig kan jeg høre det

midt i stilheden

Bladene der falder, rammer grenene, 

rammer jorden

Det lyder jo som en lille bæk, 

der risler stille gennem skoven.

Dér...jeg hørte vinden i grenene, 

endnu mere rislen af blade.

Jeg hører hører en Skovskades hæse skrig,

den har set mig

jeg ser op gennem grenene, men ser den ikke.

Over skoven høres en larmende og råbende bande Alliker

ser dem gennem trætoppenes grene, 

mørke silhuetter mod himlen, 

de flyver hurtigt i løs flok - larmende,

lidt efter en enlig Råge,

alle sorte, sociale og kloge fugle.

Et lettere fløjt- højt og skarpt, 

men på en måde lille, høres gennem skoven

hurtigt!

Det er Vindroslen, smuk med de vinrøde undervinger,

men heller ikke den ser jeg.

Jeg nærmer mig udkanten af skoven,

træerne her er nøgne.

I det fjerne

høres sangsvanernes vemodige kald.

De synger som en teenag dreng med stemmen,

i overgang, forelsket, en overgang

og med et lille knæk i tonen.

En flok Bjergirisker i løs flok,

som Allikerne,

men små og med spinkle spidse børnestemmer.

Pludselig - En krage

Jeg er ude af skoven.

Himlen er blevet grå.

Nærmer mig husene, landsbyen, stien.

I et højt træ sidder en Stillits og småsynger helt i toppen.

Jeg kommer til at smile!

En fugl der synger smukt og med melodi,

ikke som efterårets trækkende fugle.

Husene

en hund gør bistert

en skødehund - arrig!

Et menneske råber

 hunden gør!

Stilheden

fortryllelsen er brudt.

Men kragen er der endnu 

kalder mig forsøgsvis tilbage, til dens drømmende eventyr univers

Kra' kra' kra'

mens den dukker nakken for hvert kra'

Nu, manden med hunden

jeg hilser, 

taler lidt om vejret og hunden.

En bil

snart er jeg hjemme.

Kragen følger mig, 

sært!

Himlen er helt grå nu.

Katten venter på trappen..

Kragen sidder på taget, jeg kan høre den.

Den har fulgt mig hjem.

Måske er den interesseret i det brød jeg smed

på græsplænen før jeg gik?

 

 

 

 

Behov

 

Hvad har jeg brug for?

Hvad mangler jeg?

Hvem mangler jeg?

Hvem har brug for mig?

Er der mon nogen der mangler mig?

Mon jorden mangler mig?

Har den brug for mig?

Jeg har brug for den!

Min lortebrune taske

 For tiden holdes jeg i kort snor
For tiden går jeg ingen steder
Uden min lille lortebrune taske
Det lyder måske lidt surt at kalde den lortebrun
Og også lidt synd for tasken faktisk
For faktisk så indeholder den jo
et sug fra livet, som den igen afgiver
med et optimistisk “Click”
For tiden er jeg måske også lidt sur
Ikke kun på tasken
Jeg ved det faktisk ikke rigtigt
For tiden afsøger jeg mine følelser,
Som en tårnfalk afsøger grøftekanten
Fra tyve meters højde, ja måske tredive.
For tiden letter jeg fra grøftekanten uden mus.
Men jeg må prøve igen.
For tiden går måske snart
Med min lortebrune taske over skulderen
Mens jeg fokuseret kigger på den samme plet
I grøftekanten hvor jeg lever.

Spor i sne

 

 

Med smagen fra havet
rullende over min tunges grå flade,
står jeg tankeløs og ser på dine fodspor i sneen.

Denne hvide dyne, som sikkert og omsorgsfuldt
Ligger sig over mine følelser
Og køler min pande en smule når de smelter.

Du var her
Det er jeg sikker på
Jeg ser jo stadig sporene

Et strejf fra solen ryster et træ og sender sneen
i frit fald - igen!
Drys i en stribe af lys ser jeg det.

Hen over de spor som så tydeligt fortalte om dig
Hen over min følelse af hukommelse
Min erkendte erindring.

Du var her
Det er jeg sikker på
Jeg ser jo sporene

Den sky som du kender så godt bryder pludselig ud
Og tømmer sig i en voldsom og stille åreladning
Og lyset forsvinder fra mine sølvgrå øjnes glans.

Den smeltende sne på min kind blander sig med salt
Og jeg smager havet igen
Mens jeg forsvarsløs holder fast i min tro.

Du var her
Jeg er sikker
Jeg så jo sporene.