Hvad mener du om tro
Hvad mener du med tro
Hvad mener præsten, munken og paven?
I en storm fra sydvest
En sommerdag i fjord
Der delte min tro sig i to
Den revnede på midten
Med et kampklart Z
Jeg troede på mig selv
men virkeligheden blev til en kopi
Vendt på hovedet og genudsendt
Uden chance for tillidsfuld vished
Pludselig falmede min tro
Og bag den dukkede beviset op
Først som en grynet ustruktureret masse
Senere som et klart og utvetydigt selv
Et sikkert og klart syn af den virkelighed
Som ikke kan ses.
billedsprog
Indtryk og udtryk, mest fra og om naturen.
mandag den 4. april 2022
Noget om tro
tirsdag den 1. marts 2022
Hestens dilemma
fredag den 25. februar 2022
Den nøgne virkelighed
fredag den 18. februar 2022
Løgnen
onsdag den 15. december 2021
Hanstholm
Denne spænding af impulser
Denne sugen i maven
Denne længsel, denne agtpågivenhed.
Afsendt fra asfaltens grå skjold
Frygten for at køre i havet,
blandet med den ramme lugt af gammelt olie,
afskallet maling fra kutternes lyseblå avatar univers
Duften af sygdom.
En ung måge ligge død mens andre venter på den næste kutters overflod.
Syrlige dufte
Mågens lort
Asfaltens syden
Mavens bobler
Frygten
Dette skrig fra en grå fugl
På nippet til at være voksen
Måske det sidste
Sådan virker det, skriget
Som det sidste!
Mens en fisker roligt renser sit net
Og den store kutter tømmer sine mave for ufordøjede rester
Ud af øjenkrogen ser jeg måske en fugl, sort og hvid, med dolkeformet næb.
Jeg er i tvivl,
Flygtede fra denne stank af kapitalisme og undergang.
Jeg længes efter at slutte mig til den
Under vandet,
Jeg må hjem.
Men så kommer blæsten
Den friske duft fra havet
Saltet i luften
Og jeg sidder fast
Jeg kan ikke komme hjem.
lørdag den 20. november 2021
Tilstand
med ben så tunge som bly
Mens regnen usynligt støver min
grønne jakke mørkere.
Den står godt mod himlen - jakken!
Himlen, som afspejler mit humør
Mon den afspejler mine børns fremtid?
Kampen er blevet permanent
En verden i mod forandring
og jeg ønsker forandring
For mine børns skyld, for naturens og for livets
Livet uden for hjulet af skyld og penge
Livet som udtryk for den slags kærlighed
som udtryksløst smelter alle bjerge
og brænder alle skove
den efterlader dig forsvarsløs tilbage
med sod på fodsålerne og på ryggen,
mens du prøver at tænke de tanker
du før har tænkt, men ikke orker lige nu
Hvor du er så fyldt og afsondret
Jeg trænger til et bur
Hvor jeg kan låse mig inde
Hvor jeg kun har min egen verden
Hvor ingen blander sig, eller tænker på at lukke mig ud
Alligevel flytter jeg mine tonstunge ben
De laver huller i asfalten, hvor blomsterne spirer.
mandag den 20. september 2021
Søndendvinden
Strømmen ændrede sig i de dage
vinden kom pludselig fra syd og tog til
det var vel nærmest storm
men vinden var varm.
Jeg så hende kun flygtigt
med kjolen flagrede omkring sig
himlen så fyldt af metal
sandet mellem tænderne
fik denne underlige smag af jern.
Som når man har løbet for stærkt for længe
Jeg husker første gang jeg kom her
det er længe siden
det er vel nærmest mit sted
kysten har ændret sig siden dengang.
Man sagde hun var flygtet
men jeg tror nu slet ikke hun kan fanges
med mindre hun selv ønsker det.
Jeg så hendes smil
da hun så mig
og ilden i hendes øjne
hun må have været væk længe
men det var som om det netop var hende
der ejede stedet
jeg ville kalde på hende
men hun hørte mig ikke
måske kom der slet ingen lyd
vinden rungede så underligt i mit hoved.
Men nu har strømmen ændret sig.