Spor i sne

 

 

Med smagen fra havet
rullende over min tunges grå flade,
står jeg tankeløs og ser på dine fodspor i sneen.

Denne hvide dyne, som sikkert og omsorgsfuldt
Ligger sig over mine følelser
Og køler min pande en smule når de smelter.

Du var her
Det er jeg sikker på
Jeg ser jo stadig sporene

Et strejf fra solen ryster et træ og sender sneen
i frit fald - igen!
Drys i en stribe af lys ser jeg det.

Hen over de spor som så tydeligt fortalte om dig
Hen over min følelse af hukommelse
Min erkendte erindring.

Du var her
Det er jeg sikker på
Jeg ser jo sporene

Den sky som du kender så godt bryder pludselig ud
Og tømmer sig i en voldsom og stille åreladning
Og lyset forsvinder fra mine sølvgrå øjnes glans.

Den smeltende sne på min kind blander sig med salt
Og jeg smager havet igen
Mens jeg forsvarsløs holder fast i min tro.

Du var her
Jeg er sikker
Jeg så jo sporene.

De mexicanske trompeter

 

 

I det fjerne høres de mexicanske trompeter
Jeg er sikker på pigerne danser i flourlette kjoler
Mens mændene
har stukket en cigaret i brunt papir
ind under skægget.
Det fine skæg som stadig lidt spredt
Men friskt pryder den unges overlæbe
De ser på de dansende piger.
Omkring dem lugter sødligt af sved og tequila
Den tørre jord støver smukt i takt til trompeterne

Jeg tænker det ligner livet,
Mens jeg besværligt trækker vejret,
Som et tyndslidt lagen ud over min seng
Før du kommer på besøg,
Så tænker jeg det er livet.

Jeg tænker jeg må derhen i morgen
Måske tidligt, før trommerne går i gang
Og mens trompeterne stadig spiller
Jeg kan mærke at kroppens bevægelser er klar
Klar til at svinge hende under min arm
I en glidende bevægelse mens jeg ser på
de grågrønne og brune stråler
hendes øjne består af
og glansen matcher de kulørte lamper under halvtaget.

Hun venter helt sikkert på mig, det er jeg sikker på
Mens hun holder kjolen i den ene hånd og svinger rundt
Ser lidt på den unge fyr i baren og smiler
Men jeg er sikker på hun kun danser med mig
Og hun venter til i morgen.

Mens jeg venter på det skal blive i morgen
Kan jeg høre latteren
Som om de unge piger strækker halsen og
ler af kærlighed til livet

Da jeg åbner øjnene
Ser jeg søen
Diffust som et usagt udsagn imellem os
Med gårsdagens måne lysende i vandspejlet
Som den sidste glød af en mexicansk cigaret

Har jeg mon sovet for længe?

Noget om tro

 Hvad mener du om tro
Hvad mener du med tro
Hvad mener præsten, munken og paven?

I en storm fra sydvest
En sommerdag i fjord
Der delte min tro sig i to
Den revnede på midten
Med et kampklart Z
Jeg troede på mig selv
men virkeligheden blev til en kopi
Vendt på hovedet og genudsendt
Uden chance for tillidsfuld vished
Pludselig falmede min tro
Og bag den dukkede beviset op
Først som en grynet ustruktureret masse
Senere som et klart og utvetydigt selv
Et sikkert og klart syn af den virkelighed
Som ikke kan ses.

Hestens dilemma

 Jeg har det godt, her i min bås

det har jeg virkelig

jeg får mad hver dag i min bås

mennesket kommer hver dag og gir mig min mad

så jeg har det godt

Nogle gange så børster den mit hår - mennesket

så trykker jeg mulen mod dens skulde.

Jeg ser godt ud bagefter

når jeg står her med nyredt pels.

Nogle gange sætter den perler i mit hår

De er fra Gucci, måske!

Uhh, så er jeg flot, her i min bås

jeg har det virkelig godt.

Så står jeg her, i min varme stald

 og nyder min udsigt

gennem mit lille vindue, 

mens perlerne glimter

i lyset fra lysstofrøret. 

Nogle gange flyved er en fugle forbi

det er mest de små hidsige skovspurve

der flyver forbi

jeg ser dem ud af mit vindue

også når det regner

Men nogle gange er det den baske

tætte lille spurvehøg der flyver forbi

så tænker jeg på frihed

og hvor fri jeg er i min lille bås.

Jeg er fri for løver og ulve

jeg er fri for regn og slud, sågar hagl

er jeg fri for.

Jeg er fri for selv at lede efter min mad

og fri for at tænke på andet,

end at nyde hvor smuk jeg er 

jeg er heldig at være så fri.

Nogle gange bliver jeg lukket ud

og får den smukke saddel på

så kommer den - mennesket

og nusser mig og gir mig kærlighed.

På vejen ud, med mennesket på ryggen

så ser jeg en bunke af fjer

makabert spredt

foran vinduet.

Måske var det en fugl som ville ind til mig

i friheden

ind for at være fri

fri for den jagende høg

fri for at slås om mad og om kvinder

fri for jaget af bekymringer.

 

Herinde fra min frihed

ser jeg når det bliver aften

og solen går ned i horisonten

så giver det et underligt jag i min mave.

Så spiser jeg lidt af den dejlige havre

jeg har fået

og betragter mine smukke negle.

Den nøgne virkelighed

 

Når jeg ser dig så pumper mit hjerte

dit sære smil, når du svinger dit hår

duften som rammer som en storm

en storm af minder

af fantasi 

i min hjerne

i mit hjerte

i min mave

inspiration

kærlighed

kærlighed til det smukke 

kærlighed til kvinden

kærlighed til manden

tanken flyver

men den er forbudt

den er forbudt

den er forbudt

jeg ved det og jeg kæmper 

en daglig kamp

mod de forbudte tanker

mod denne drøm i min fantasi

denne virkelighed 

som jeg pludselig drømmer om

i vågen tilstand og med røde kinder

fordi den er forbudt

den smukke tanke

den erotiske fantasi

min nøgne hånd om dine balder

men jeg drømmer 

og det er forbudt

shitstorm er på vej

min drøm bliver til virkelighed

ingen tvivl - uden tvivl

selv påklædte kvinder virker nøgne i min drøm

måske endog maskuline

som en mand

 

i min virkelighed virker kvinder 

så underligt påklædte

selv når de ligger nøgne i min seng

Sådan er min virkelighed, når jeg drømmer

 

Løgnen

 Jeg sagde til min kone

Du ser træt ud min ven

Hun sagde: Tak!

og så på mig med gennemborende

øjneså på mig og tilføjede

Det var sandelig pænt sagt.

 

Jeg tror aldrig jeg lærer

at forstå den

løgnen

Jeg tror aldrig jeg lærer, 

at det trods bekymring 

er bedre at lade det ligge

 

Jeg kunne have løjet

og sagt; du ser godt nok udhvilet og veloplagt ud!

og ignoreret den realitet

at jeg faktisk var bekymret

- for hendes ve og vel.

At jeg faktisk forsøgte at 

tage mig af hende.

Jeg lærer det nok aldrig,

de hvide løgne.

Er min røv for stor i de her bukser

Skal jeg have denne kjole på 

Jeg får svedige hænder

og begynder straks at stamme

at tvivle på min dømmekraft, ved knapt hvem jeg selv er

overvejer for og imod og ved der går for længe

inden jeg svarer

slaget er på forhånd tabt

og jeg må slæbe mig gennem 

skyld og mismod

Jeg forsøger at huske det

fra gang til gang

kan jeg lige så godt glemme det?

min tro

på ærlighed?

Hanstholm

Denne sitren i luften
Denne spænding af impulser
Denne sugen i maven
Denne længsel, denne agtpågivenhed.
Afsendt fra asfaltens grå skjold
Frygten for at køre i havet,

Mågelortens særlige sødme
blandet med den ramme lugt af gammelt olie,
afskallet maling fra kutternes lyseblå avatar univers 

Fiskehallens massive pengestrøm, som ufortrødent blandet med de kasserede skidtfisk minder mig om gamle damer. 

Et insisterende hospital Med åbne flasker med æter og forseglede fostre.
Duften af sygdom.
En ung måge ligge død mens andre venter på den næste kutters overflod. 

Syrlige dufte
Mågens lort
Asfaltens syden
Mavens bobler
Frygten
Dette skrig fra en grå fugl
På nippet til at være voksen
Måske det sidste
Sådan virker det, skriget
Som det sidste!
Mens en fisker roligt renser sit net
Og den store kutter tømmer sine mave for ufordøjede rester
Ud af øjenkrogen ser jeg måske en fugl, sort og hvid, med dolkeformet næb.
Jeg er i tvivl, 

den forsvandt under vandet
Flygtede fra denne stank af kapitalisme og undergang.
Jeg længes efter at slutte mig til den
Under vandet, 

men frygten knuger min mave.
Jeg må hjem.

Men så kommer blæsten
Den friske duft fra havet
Saltet i luften
Og jeg sidder fast
Jeg kan ikke komme hjem.