billedsprog
Indtryk og udtryk, mest fra og om naturen.
torsdag den 27. februar 2014
På overfladen
Sådan vender du tilbage
med jævne mellemrum
op til overfladen.
Men hvad er dit liv?
hvor er du dig?
Den lange rolige søvn,
eller forårets spydige hug?
søndag den 9. februar 2014
På kanten
På kanten af
de sidste kælvende giganter
slår du dine
magiske vingeslag
Du har levet et liv
og lidt under manglende tro
nu hvor vi har set dig
forlader du os
på trods.
torsdag den 6. februar 2014
Når jeg ser på ænder
I denne kolde tid
hvor jeg selv mangler min hue
og ørerne er
blå af kulde.
så ser jeg de prægtige fugle
med glinsende hætter
på vej til fest
Med læberne malede og
sminken lagt
vender de alle hovederne
den samme vej,
mod vandhullets kønneste pige.
jeg bliver nu lidt glad
når jeg ser på ænder.
Nyere opslag
Ældre opslag
Start
Abonner på:
Opslag (Atom)