Byttedyr

Jeg sætter mine ben
Forsigtigt og nervøst i det visne løv
Sitrende af frygt 
Over den infernalske larm
Der fremkomme under min fødder
Trods min forsigtighed
På trods af min forsigtighed
Jeg skuler ud af øjenkrogen og lytter
Jeg er sikker på jeg kan høre det
Rovdyret
Rovdyret, som altid jager mig 
Og ånder mig i nakken 
Morer sig over min frygt
Inden den gnækkende og savlende slår til.
Borer snablen ind i min lunge 
Suger den sidste ilt ud
Som en anden kapitalist der
Sætter sig på hver en krone, 
Hvert et græsstrå
Jeg ser mig også nervøst over skulderen
Hver gang jeg tager min pung op af lommen
Jeg ved de kun lurer på at slå til
På at få mig ned med nakken 
På at tilrane dem en højst besynderlig magt 
En magt som de vel tror kan holde rovdyret stangen

Jeg ved at rovdyret kommer
Jeg ved jeg ikke har magt til at holde den på afstand
Jeg ved jeg er lille og uden betydning
Det gør mig glad for livet.
Det gør mig i stand til at trække vejret
Det gør mig i stand til ikke at være bange.

Det kollektive kollaps

Sammenbrud og kollaps
Eksende ben i en verden af sammenbrud og forfald
Rynkede væsner, brummende som et fly i hangar
Med lysende 
blåt blinkende 
I de vidt opspilede øjne
Tonerne muntert dansende i rummet
Søren Banjomus
Snaps 
Vi skal alle dø
Så lad os ignorere det
Lad os feste en sidste gang
Mens vi banker panden mod 
Den automatiske dør
Som bare åbner
Lad dog min svedige pande ramme og smadre glasset
Kun skrabede knæ
Summende psykose af folk som vil have man skal trække vejret
Træk nu det vejr
Slå hjerte, slå
Vi er alle på vej væk 
Til tonerne fra julemusikkens rytmeboks.