søndag den 9. februar 2014

På kanten

På kanten af 
de sidste kælvende giganter
slår du dine
magiske vingeslag

Du har levet et liv 
og lidt under manglende tro
 nu hvor vi har set dig
 forlader du os 
på trods.

torsdag den 6. februar 2014

Når jeg ser på ænder

I denne kolde tid
hvor jeg selv mangler min hue
og ørerne er 
blå af kulde.
så ser jeg de prægtige fugle 
med glinsende hætter 
på vej til fest

Med læberne malede og 
sminken lagt
vender de alle hovederne 
den samme vej, 
mod vandhullets kønneste pige.

jeg bliver nu lidt glad 
når jeg ser på ænder.

onsdag den 8. januar 2014

Er måger mon grimme?

"Mit hood er mit liv!"
siger de unge,
mens mærkerne på ryggen
svier i deres sind.
"kom ikke her,
Ta' og forsvind!"

De grimme unge
med munden for fuld
de kunne være blevet som os
- det grå guld!

torsdag den 2. januar 2014

Komplementær

Bag den vintergrå facade
smelter ordene på din spaltede tunge.
Målrettet de tunge skuldres
hårdt prøvede facade,
farver ordene den forvitredes hjernes
komlpementære farver 
sort

onsdag den 27. november 2013

Forcirklinger

Med innovation for øje
har jeg kæmpet 
et stræbsomt liv
med hånlige blikke fra 
den cyanidgrønne skov
Et træ uden forgreninger - puh!
Men måske de tager fejl!
Forcirklinger er fremtiden.