En verden i flammer

Dine ufokuserede øjne 

stirrer tomt men fast

på farven i din tro

mens din indre samtale

ubønhørlig overdøver enhver 

forsøg på kærlighed

 

Bag dig står 

verden i flammer

uden du lader din aldrende 

stemme tage nogen 

notits af det.

 

imens bliver grenen 

du sidder på

tyndere og tyndere

og du ved det

til sidst får de dig 

og du fornægter det.

Glemslens sødme

Denne tidlige morgen

hvor maskinerne larmer 

på de frastødende jorder.

Oprydning, optimering, 

rettidig omhu, indtjening.

Den voldsomme vækst 

vækker min pandes koldsvedende mishag.

Men så sidder du der

- i skoven - 

og ser på mig

og jeg glemmer.

Livø

Længe har jeg ventet

Ivrig efter hver en krusning fra din 

Veldrejede og ensomme krop

Ønsket mig tilbage.

Danmarks bedste foto!

Jeg er blevet kåret... Eller mine billeder er!

Vinderbilledet i kategorien "Vækster" blev dette billede.

 Nummer 3 i kategorien "Landskab" blev dette billede.

Jeg er stolt af at have to billeder placeret godt i en konkurrence hvori Danmarks bedste naturfotografer deltager.

Tak for det til NFD - Foreningen for Danske Naturfotografer.

Lettere forvirrede tanker

Cirklende tanker

omkring en jord

 omkring en klode

omkring i cirklende bevægelser,

driver jeg, mens jeg tænker på dig,

mens jeg tænker på os, tænker jeg. 

Min sikkerhed, men fremtid.

Dybt forankret i min forundring over dig,

drejer mine runde tanker om mulighederne. 

Mulighederne for at det flade træ

vi kalder for jorden

kan overleve mine fraværende 

lette frustrationer

 alt imens jeg spilder

mine sidste tanker på et spind.

Den døde engel

Mens jeg knapt denne morgen 

kan skelne mellem liv og død

hænger du som en frossen engel

en sommer dag, 

ud af stand til at flyve 

men smukt forførende

under parasollens afgiftede bark.

underligt nok giver synet af 

denne forsvarsløse engel

mig lyst til at juble.

Vi når det nok!

 

Arbejdende som en hest 

puster jeg liv i mine lunger

mens jeg ser efter den svundne sommer 

som pludselig er borte 

selvom den har været der længe

alligevel forsvinder den for mine øjne 

som luften fra mine lunger

eller som det stjerneskud jeg flygtigt ser ud af øjenkrogen

og inden jeg rigtigt når at fokusere 

er den væk.

Eller som natten der fra min nakkes bløde leje

pludselig forsvinder trods min manglende søvn.

Eller hvad værre er, mit barn der, 

lige som jeg skulle igang med at opdrage

er flyttet hjemmefra og nu pludselig kan klare sig selv.

Eller som livet, der lige som jeg skulle til at 

igang med at leve det

ikke er der mere.....