Okay.. Så forestil dig storebæltsbroen
Hængebroen med pyloner
250 meter høje
bare giv dig god tid
vi skal ikke noget,
så bare giv dig god tid..
.....
okay, har du den?
Så forestil dig, at der står en anden
storebæltsbro ovenpå den første
storebæltsbro.
Måske er det lidt svært..?
Ser du det nu?
Så forestil dig en skov,
en mose, ja flere, søer, klitter, Å'er, strand og kyst,
nogle steder enge og heder.
Forestil dig, her ingenting er
ingen byggeri, ingen huse, ingen ting.
Ting er lavet af mennesker
Så nu forestiller du dig,
at broen, med broen ovenpå
står midt i det hele,
midt i naturen, midt i ingenting.
Forestil dig nu, at broen er møller
450 meter høje møller
dobbelt så store som storebæltsbroen.
Broen som vi alle kender
og som er 250 meter høj
Forestil dig at skoven er væk
alle træerne, moserne, klitterne
alle søerne, engene og hederne.
Forestil dig et fundament,
16 meter dyb og fyldt
med stål og beton, et areal som fire fodboldbaner
fire gange. Forestil dig det bare en gang:
Fire fodboldbaner fire gange forestillet én gang
ialt 16 fodboldbaner.
Forestil dig nu hvor
hedepletvingen skal være,
hvor hundredvis af den sjældne Thy gøgeurt skal være,
tusindvis af krondyr,
rådyrene, dådyrene, ræven, havørnen, ravnen,
sangsvanen og tranen, natravnen og alle småfuglene,
musen, pindsvinet, egernet og
insekterne.
Når du kan forestille dig det,
så ring til mig og fortæl mig det
så jeg igen kan sove trygt om natten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar