I dag er du rejst
mens jeg sad og lyttede
forsvandt din stemme
mellem mine hænder
Mit tomme blik fulgte lyden
mens den stille sank ned
mellem gulvets brædder.
Jeg knuede et håb
og alligevel græd jeg!
Ses vi mon igen?
De morsomme kommentarer fra salen
vækkede mit sind
og pludselig var jeg tilbage
på isflagen,
drivende med talestrømmen
ned ad de vægge som så ofte
havde lyttet til hvem som helst.
Uden melankoli,
så de nu direkte på mig.
ventede kun på mit svage
råb på svar.
Ses vi igen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar