fredag den 10. marts 2023

Spor i sne

 

 

Med smagen fra havet
rullende over min tunges grå flade,
står jeg tankeløs og ser på dine fodspor i sneen.

Denne hvide dyne, som sikkert og omsorgsfuldt
Ligger sig over mine følelser
Og køler min pande en smule når de smelter.

Du var her
Det er jeg sikker på
Jeg ser jo stadig sporene

Et strejf fra solen ryster et træ og sender sneen
i frit fald - igen!
Drys i en stribe af lys ser jeg det.

Hen over de spor som så tydeligt fortalte om dig
Hen over min følelse af hukommelse
Min erkendte erindring.

Du var her
Det er jeg sikker på
Jeg ser jo sporene

Den sky som du kender så godt bryder pludselig ud
Og tømmer sig i en voldsom og stille åreladning
Og lyset forsvinder fra mine sølvgrå øjnes glans.

Den smeltende sne på min kind blander sig med salt
Og jeg smager havet igen
Mens jeg forsvarsløs holder fast i min tro.

Du var her
Jeg er sikker
Jeg så jo sporene.

Ingen kommentarer: