Mit navn er Günther

Jeg holder sådan set

af hverdagen

af morgenen med kaffekoppen

i den bedste stol

eller dybest i haven, hvis vejret tillader

Men naturligvis først

efter jeg har hilst på katten

givet den mad

Så holder jeg af hverdagen

og måske også lidt af Dan Turell

og Jørgen Leth

Men rytmen i min hverdag

den banker i en melankolsk

trompet og en mystisk insisterende guitar

Pludselig er intet mer mig helligt

og jeg får lyst

til at hilse på min nabo

evt. med en smøg

og bagest i haven flyver hættemåger

med deres portvinstud

over min svage vokabilistiske verden

hvad mere er der næsten at sige?

har han ikke sagt det hele

har han ikke sat ord på hele mit liv

Jeg har fulgt ham i tykt og i tyndt fra

Sjælland

til London og Paris

og glædet mig over melankolske

let skjulte spydigheder

og indbyggede modsætninger

Asocialt, som disse dage

gir teksten pludselig mening

Først nu forstår jeg sammenholdet

fra min egen bænk i haven

Et piftet lykkehjul ligger latent

i min sjæl og dog så fuld af forundring

glædes jeg over humoren

hver gang jeg kører gennem

Bjerringbro.

Tak Carsten

og tillykke!

I dag bliver du halvfjerds

og mit univers har du rykket

på kryds og på tværs

fra Hovedgaden 84 E

til den trettende dag.