Forlod de mig mon
svævende i strømmen af situationen
hvor der nu igen syntes, at være flere biler på vejene
flere mennesker i gaderne, hvor jeg ikke før har været
og dog forekommer det mig at jeg har været der.
Duften fra bageriet, og kaffen forekommer mig bekendt
og summen i håndfladen
hver gang det trådløse net suger fra kortet.
Det forekommer mig bekendt
som en drøm fra min barndom
jeg ikke kan huske
en følelse af brændende balder
efter hånden har forladt dem
med ben der forsvinder ned i gadens grå fliser
som om de sover
klokkerne fra dørene der åbner
og duften der siver ud, brændende
som jeg næsten kan huske det.
Jeg er i tvivl om savnet
mangler jeg dette eller er tiden gået for hurtigt?
Jeg havde lige fundet mig til rette
uden at føle det rette
som en hver jo ved hvad er
i bagklogskabens blinkende lys
måske set fra diskotekets baglokaler
umiskendeligt
grådigt dunkende musik lavet på computer.
Jeg savner tiden som jeg ikke tror jeg har
tiden som de er ved at tage fra mig igen
jeg nåede det ikke
jeg skulle have været dygtig til noget,
jeg skulle have øvet mig
i andet end at ligge på sofaen
det er jeg dygtig til
jeg kunne have lært at kende forskel på rødvinen
på god og på dårlig
kaste vinen rundt i glasset
kende duften og gardinerne, ikke mindst gardinerne
smagen fra de røgfyldte lokaler, hvor gardinerne
dufter surt og lidt af peber.
Det er lige gået op for mig at tiden
kan være ved at være slut
for næsen af mig
mens jeg suger oplevelsen af delfinen i Aalborg
helt ned i de lunger der er så belastede
de lunger som det hele handler om
de lunger som Mette syntes vi skal passe på
så vi skal blive hjemme.
Men det er mine lunger og tiden er knap.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar