tirsdag den 1. marts 2022

Hestens dilemma


 Jeg har det godt, her i min bås
det har jeg virkelig
jeg får mad hver dag i min bås
mennesket kommer hver dag og gir mig min mad
så jeg har det godt
Nogle gange så børster den mit hår - mennesket
så trykker jeg mulen mod dens skulde.
Jeg ser godt ud bagefter
når jeg står her med nyredt pels.
Nogle gange sætter den perler i mit hår
De er fra Gucci, måske!
Uhh, så er jeg flot, her i min bås
jeg har det virkelig godt.
Så står jeg her, i min varme stald
 og nyder min udsigt
gennem mit lille vindue, 
mens perlerne glimter
i lyset fra lysstofrøret. 
Nogle gange flyved er en fugle forbi
det er mest de små hidsige skovspurve
der flyver forbi
jeg ser dem ud af mit vindue
også når det regner
Men nogle gange er det den baske
tætte lille spurvehøg der flyver forbi
så tænker jeg på frihed
og hvor fri jeg er i min lille bås.
Jeg er fri for løver og ulve
jeg er fri for regn og slud, sågar hagl
er jeg fri for.
Jeg er fri for selv at lede efter min mad
og fri for at tænke på andet,
end at nyde hvor smuk jeg er 
jeg er heldig at være så fri.
Nogle gange bliver jeg lukket ud
og får den smukke saddel på
så kommer den - mennesket
og nusser mig og gir mig kærlighed.
På vejen ud, med mennesket på ryggen
så ser jeg en bunke af fjer
makabert spredt
foran vinduet.
Måske var det en fugl som ville ind til mig
i friheden
ind for at være fri
fri for den jagende høg
fri for at slås om mad og om kvinder
fri for jaget af bekymringer.
 
Herinde fra min frihed
ser jeg når det bliver aften
og solen går ned i horisonten
så giver det et underligt jag i min mave.
Så spiser jeg lidt af den dejlige havre
jeg har fået
og betragter mine smukke negle.


1 kommentar:

Birgit sagde ...

Dine evner ligger vist et andet sted end at digte