Hestens dilemma

 Jeg har det godt, her i min bås

det har jeg virkelig

jeg får mad hver dag i min bås

mennesket kommer hver dag og gir mig min mad

så jeg har det godt

Nogle gange så børster den mit hår - mennesket

så trykker jeg mulen mod dens skulder.

Jeg ser godt ud bagefter

når jeg står her med nyredt pels.

Nogle gange sætter den perler i mit hår

De er fra Gucci, måske!

Uhh, så er jeg flot, her i min bås

jeg har det virkelig godt.

Så står jeg her, i min varme stald

 og nyder min udsigt

gennem mit lille vindue, 

mens perlerne glimter

i lyset fra lysstofrøret. 

Nogle gange flyved er en fugle forbi

det er mest de små hidsige skovspurve

der flyver forbi

jeg ser dem ud af mit vindue

også når det regner

Men nogle gange er det den baske

tætte lille spurvehøg der flyver forbi

så tænker jeg på frihed

og hvor fri jeg er i min lille bås.

Jeg er fri for løver og ulve

jeg er fri for regn og slud, sågar hagl

er jeg fri for.

Jeg er fri for selv at lede efter min mad

og fri for at tænke på andet,

end at nyde hvor smuk jeg er 

jeg er heldig at være så fri.

Nogle gange bliver jeg lukket ud

og får den smukke saddel på

så kommer den - mennesket

og nusser mig og gir mig kærlighed.

På vejen ud, med mennesket på ryggen

så ser jeg en bunke af fjer

makabert spredt

foran vinduet.

Måske var det en fugl som ville ind til mig

i friheden

ind for at være fri

fri for den jagende høg

fri for at slås om mad og om kvinder

fri for jaget af bekymringer.

 

Herinde fra min frihed

ser jeg når det bliver aften

og solen går ned i horisonten

så giver det et underligt jag i min mave.

Så spiser jeg lidt af den dejlige havre

jeg har fået

og betragter mine smukke negle.